Gruppesite.dk er fortsat ikke tilgængelig.

Siden natten til torsdag den 4. februar har Gruppesite.dk, som er webhotel gruppernes hjemmesider ikke været tilgængelig og dermed har der været lukket for adgang til at kommunikere via den platform.

Fejlen er lokaliseret og vores hostingleverandør arbejder på højtryk for at få genetableret adgangen til servere og hjemmeside, men det har også vist sig mere vanskeligt end forventet. Det har været nødvendigt, at kontakte leverandøren af det software, som styrer serverne, da det ikke er lykkedes at genetablere serverens data på grundlag af den backup, der tages dagligt. Vi har pt. ikke en tidshorisont på arbejdet med dette, men vi vil løbende ligge opdateringer på support.kfumspejderne.dk

Sideløbende med ovenstående, har vores leverandør igangsat en plan B, hvor de arbejder på at bygge en ny server op. Udfordringen med dette er, at de data vi kan få fat i til at genetablere hjemmesiden fra er fra november 2015 og dermed vil rettelser og opdateringer som er indtastet i tidsrummet fra november 2015 frem til den 3. februar 2016 ikke være tilgængelige og skal genindtastes. Vi håber ikke det bliver den løsning vi ender med, men som situationen er lige nu kan vi ikke give garantier.

Der er sendt mail til alle berørte grupper og man kan læse mere på support.kfumspejderne.dk, hvor der løbende opdateres om status på opgaven med at få gruppernes hjemmesider op at køre igen.

Vi beklager rigtig meget for de grupper som er berørt og alle arbejder lige nu på at få genetableret normal drift.

I forhold til placering af ansvar, så afventer det, at vi har løst opgaven med at få genetableret gruppesite.dk, men der er ingen tvivl om, at alle har brug for at få analyseret hændelsesforløbet og tage de nødvendige skridt til at undgå en tilsvarende situation igen.

Er der spørgsmål til ovenstående er man naturligvis velkommen til at kontakte os, men lige nu er vores muligheder for at yde konkret hjælp meget begrænset.